Forside Nyheder Svensk forsvarskrumtap er tvivlsom til møde med Danmark

Svensk forsvarskrumtap er tvivlsom til møde med Danmark

Svensk forsvarskrumtap er tvivlsom til møde med Danmark

Lige nu læser andre

Det svenske U21-landshold i fodbold risikerer at måtte undvære en af holdets store forsvarsprofiler i EM-semifinalen mod Danmark.

Den fysisk stærke forsvarer Joseph Baffo måtte lade sig udskifte med en skade 10 minutter før tid i den dramatiske gruppekamp mod Portugal, og landstræneren ved ikke, om Baffo bliver klar til semifinalen lørdag.

– Vi håber, at Joseph er tilgængelig. Men det er langt fra sikkert, lyder det fra Sveriges landstræner, Håkan Ericson, til Aftonbladet.

Han udelukker dog ikke, at Baffo kan lappes sammen i tide.

Læs også

– Han er blevet røntgenfotograferet, og det så okay ud. Der er håb. Med den rette behandling håber vi, han kan være klar til at spille, siger landstræneren.

Randers FC-angriberen Mikael Ishak har været ramt af feber, hvorfor han ikke var med mod Portugal, men han forventes klar til mødet med Danmark.

Danmark og Sverige tørner sammen lørdag i Prag, mens Tyskland og Portugal mødes i den anden semifinale, der også spilles lørdag.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK