Forside Nyheder Lippi vinder også Asiens Champions League

Lippi vinder også Asiens Champions League

Lippi vinder også Asiens Champions League

Lige nu læser andre

Den kinesiske fodboldklub Guangzhou Evergrande vandt lørdag den asiatiske udgave af Champions League – AFC Champions League efter 1-1 hjemme mod FC Seoul.

De to klubbers første opgør i Seoul var endt 2-2, så kineserne vandt på flest scorede udebanemål.

Sejren var endnu en fjer i hatten for kinesernes italienske træner Marcello Lippi. Han har tidligere vundet Champions League med Juventus, og det var også ham, som førte Italien til VM-titlen i 2006.

Det er 23 år siden, at et kinesisk hold sidst vandt AFC Champions League.

Læs også

Guangzhous argentinske troldmand Dario Conca havde ramt stolpen to gange i første halvleg, og det var brasilianeren Elkeson, som bragte hjemmeholdet foran 1-0.

Få minutter senere udlignede FC Seoul, men Marcello Lippis formstærke kinesiske tropper styrede kampen hjem. Guangzhou havde også scoret otte mål i semifinalesejren over det japanske hold Kashiwa Reysol.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK