Borgerne i Ukraines hovedstad, Kyiv, skal forberede sig på, at de ikke kan forlade deres hjem de næste mange timer.
Lige nu læser andre
Det skyldes, at Ukraines hovedstad har været hårdt ramt af russiske angreb de sidste mange timer.
Byen er naturligvis en strategisk og symbolsk vigtig by i krigen i Ukraine, og de russiske tropper har derfor i dagevis forsøgt at overtage den.
Det er blandt andet kommet til udtryk i form af utallige russiske missilangreb, som har smadret store dele af byens infrastruktur og kostet mange mennesker livet.
Senest har byen ifølge TV2 oplevet mindst tre store eksplosioner i løbet af tirsdagen, d. 15. marts, hvilket har resulteret i flere dræbte og voldsomme brande i adskillige beboelsesbygninger.
De mange angreb har nu gjort, at byens borgmester, Vitali Klitschko, har annonceret, at der i aften bliver indført et udgangsforbud.
Udgangsforbuddet vil i første omgang vare 35 timer og dermed strække sig fra tirsdag (d. 15/3) aften til torsdag (d. 17/3) morgen.
Annonceringen kommer nogenlunde samtidig med, at tre europæiske premiereministre har meldt ud, at de vil tage til den krigshærgede hovedstad for at tale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Der er tale om premiereministrene for de nærtliggende lande Polen, Slovakiet og Tjekkiet, som rejser til Kyiv for at præsentere EU’s nye hjælpepakke for Zelenskyj.
Ifølge Reuters har en talsperson for den polske premiereminister udtalt, at delegationen med de tre statsoverhoveder krydsede grænsen til Ukraine klokken 08:00 tirsdag morgen, d. 15. marts.
Mødet mellem de fire statsoverhovedet vil blandt andet omhandle EU’s nye sanktioner mod Rusland, som ifølge TV2 blandt andet indeholder et forbud mod eksport af luksusvare – såsom dyre smykker og biler – til Rusland.
Derudover er sanktionerne målrettet den russiske militærindustri, stålindustri og nye investeringer i russisk energi.