Forside Nyheder De stribede fra Matas trodser krisen

De stribede fra Matas trodser krisen

De stribede fra Matas trodser krisen

Lige nu læser andre

De stribede fra Matas er populære.

Trods nedgang i forbruget handler kunderne fortsat hos Matas. Og i de første seks måneder af regnskabsåret 2013/14 fik selskabet en omsætning på 1,58 milliarder kroner – en stigning på 4,4 procent i forhold til halvåret sidste år.

Samlet kommer Matas ud med et overskud før skat på bundlinjen på 140 millioner kroner mod 153,3 millioner kroner i første halvår af 2012/13.

Matas gik på børsen i sommer. Og børsintroduktionen kostede selskabet engangsomkostninger på 28,1 millioner kroner, oplyser Matas i halvårsregnskabet.

Læs også

– I lyset af et marked, hvor forbrugerne stadig er tilbageholdende, er vi taknemmelige overfor den loyalitet, som vores kunder viser os, siger Matas-direktør Terje List.

– Vi vil fortsat arbejde hårdt for at fastholde og udbygge vores position i markedet, hvilken er afgørende for, at vi fortsat kan skabe øget værdi for vores aktionærer, siger direktøren i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

I kulissen lurer dog stadig en skattesag, der kan koste et trecifret millionbeløb.

I det tidligere efterår stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse fra Skat om, at Matas ikke skulle have haft fradrag for en række transaktionsomkostninger i forbindelse kapitalfonden CVC's overtagelse af flere end 250 Matas-butikker i 2007.

Skattesagen omhandler årene 2006-2009.

– I begge tilfælde er afgørelserne ikke faldet ud til Matas fordel. Matas er uenig i afgørelserne og agter at bringe begge sager til de respektive højere retsinstanser, oplyser Matas i forbindelse med halvårsregnskabet.

Matas fastholder forventningerne til hele året og på et uændret niveau.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK