Forside Nyheder Brasiliansk fodboldlegende er død

Brasiliansk fodboldlegende er død

Brasiliansk fodboldlegende er død

Lige nu læser andre

Unge fodboldfans vil næppe genkende navnet Nilton Santos.

Men ældre kendere af spillet vil enten have set ham på tv, hørt om ham i radioen eller læst om den brasilianske spiller, der onsdag gik bort i en alder af 88 år.

Nilton Santos vandt VM to gange med Brasilien, i 1958 og 1962, da også en vis Pelé huserede på holdet.

Nilton Santos repræsenterede Brasilien ved i alt fire VM-slutrunder, eftersom han også var med i 1950 og 1954.

Læs også

I 1954 var han fast mand, mens han ikke fik spilletid i den for Brasilien så traumatiske slutrunde på hjemmebane i 1950, da holdet tabte 1-2 til Uruguay og måtte nøjes med VM-sølv.

Botafogo-spilleren var venstre back og en meget offensiv en af slagsen efter datidens standarder.

Nilton Santos tilbragte hele sin seniorkarriere hos Botafogo.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: