Forside Nyheder Peyton Manning generobrer touchdown-rekord

Peyton Manning generobrer touchdown-rekord

Peyton Manning generobrer touchdown-rekord

Lige nu læser andre

Peyton Manning beviste søndag, hvorfor han regnes for en af de helt store quarterbacks i amerikansk fodbold.

Denver Broncos-spilleren leverede i 37-13-udesejren over Houston Texans kast til fire touchdowns, og dermed er han oppe på 51 touchdown-kast i denne NFL-sæson. Det er rekord.

– Jeg føler virkelig, at dette er en holdpræstation, i hvert fald en kollektiv offensiv præstation, siger Manning ifølge Reuters.

Inden kampen havde New England Patriots-stjernen Tom Brady rekorden med 50 touchdown-kast på én sæson.

Læs også

Det var i 2007. Dengang overtog Brady rekorden fra netop Manning, som i 2004 havde kastet bolden til 49 touchdowns.

– En masse mennesker spillede roller i rekorden. Jeg synes, at det er en unik ting at være en del af NFL-historien, selvom det måske er midlertidigt.

– Tom Brady kommer sikkert til at slå rekorden næste år og næste år igen, så vi nyder rekorden, så længe vi kan, siger Manning.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK