Forside Nyheder San Francisco og Denver rykker nærmere Super Bowl

San Francisco og Denver rykker nærmere Super Bowl

San Francisco og Denver rykker nærmere Super Bowl

Lige nu læser andre

Det begynder at snerpe til i spillet om pladserne i denne sæsons Super Bowl-finale. Efter søndagens to playoffs er fire hold tilbage i kampen om titlen.

I søndagens første kamp gjorde San Francisco 49'ers det af med Carolina Panthers. 49'ers sejrede med de komfortable cifre 23-10.

Caroline Panthers spillede med om sejren i første halvleg, hvor holdet undervejs førte 10-6, men ved udgangen af denne førte San Francisco 13-10. Føringen blev kun udbygget i anden halvleg, hvor Panthers slet ikke formåede at komme på tavlen.

Med sejren spillede San Francisco sig klar til finalen i NFC-finalen næste søndag. Her venter Seattle Seahawks, der allerede lørdag spillede sig frem til kampen med en sejr over New Orleans Saints på 23-15.

Læs også

I søndagens sene kamp vandt Denver Broncos i sikker stil på hjemmebane mod San Diego Chargers med 24-17.

Broncos bragte sig foran med 17-0 efter de første tre perioder, og først i den sidste formåede Chargers at pynte på stillingen.

Dermed er Denver Broncos klar til at møde New England Patriots i finalen i AFC-finalen. Det ligner en stor duel mellem Broncos' Peyton Manning og Patriots' Tom Brady. Også den spilles på søndag.

Vinderne af NFC- og AFC-finalerne mødes i Super Bowl-finalen den 2. februar.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK