Forside Nyheder Bødskov: Statsministeriet blandede sig ikke

Bødskov: Statsministeriet blandede sig ikke

Bødskov: Statsministeriet blandede sig ikke

Lige nu læser andre

Tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) afviser nu, at Statsministeriet har medvirket til formuleringerne i en omstridt pressemeddelelse, han sendte på gaden den 19. november sidste år.

Meldingen kommer, efter at der onsdag kom nye oplysninger frem, som sætter spørgsmålstegn ved statsministeriets rolle i Christiania-sagen, der i december førte til Bødskovs afgang.

Onsdag kom det frem, at Justitsministeriet overvejede at lade Bødskov beklage, at han havde givet Folketinget et "forkert billede" af Christiania-sagen.

Overvejelserne blev sendt til Statsministeriets øverste embedsmand, departementschef og Thorningshøjre hånd, Christian Kettel Thomsen, og da man få timere senere sendte den endelige pressemeddelelse ud, var beklagelsen væk.

Læs også

Flere oppositionspolitikere krævet svar på, om statsministeriet havde en finger med i spillet, da Bødskov i en pressemeddelelse udlod at beklage, at have medvirket til at give urigtige oplysninger til Retsudvalget.

Men det afviser Bødskov nu.

– Antydningerne i medierne af, at Statsministeriet skulle have medvirket til formuleringerne af pressemeddelelsen, må jeg klart afvise, siger Morten Bødskov.

– Det var min vurdering, at der ikke var behov for en beklagelse i den endelige udgave af pressemeddelelsen, da begrundelsen for udsættelsen af besøget blev givet til retsudvalget af den daværende formand for udvalget – og ikke af mig, siger han videre.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK