Forside Nyheder Årets dummeste biltyv? Sov branderten ud bag rattet

Årets dummeste biltyv? Sov branderten ud bag rattet

Årets dummeste biltyv? Sov branderten ud bag rattet

Lige nu læser andre

2014 er kun lige begyndt. Men allerede nu er der en kandidat til årets dummeste biltyv. 

Torsdag morgen – klokken 07.24 – anmeldte en beboer på Åbakkevej i Viby Sjælland, at en fremmed bil med en sovende mand holdt i indkørslen. Det oplyser Midt – og Vestsjællands Politi til Dagens.dk.

Beboeren havde forgæves forsøgt at vække manden. Det kunne politiet til gengæld, da det nåede frem.

Det viste sig at være en 33-årig mand fra Kirke-Hyllinge. Han var påvirket af spiritus. Og bilen, som han sad i, havde opbrudt tændingslås og var meldt stjålet fra Gentofte den 20. januer.

Læs også

– Umiddelbart lignede det, at han næsten boede i bilen, siger kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til Dagens.dk.

Han oplyser, at der blev fundet flere personlige egendele, men også genstande, der kan vise sig at være tyvekoster.

Den 33-årige blev anholdt og sigtet spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden og for at have stjålet bilen.

Politiet fik bilen bragt ind til nærmere undersøgelse.

Den 33-årige fik udtaget en blodprøve og blev afhørt til sagen, hvorfor politiet løslod ham i løbet af eftermiddagen.

– Han har forklaret, at han havde lånt bilen af en kammerat, og at han var løbet tør for benzin. Men enhver normalt tænkende sætter sig vel ikke ind i en bil med opbrudt tændingslås, siger Martin Bjerregaard.

Den 33-årige vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Læs også

Ads by MGDK