Forside Nyheder Dong sælger havmølleandel for små seks milliarder kroner

Dong sælger havmølleandel for små seks milliarder kroner

Dong sælger havmølleandel for små seks milliarder kroner

Lige nu læser andre

Dong sælger 50 procent af sin andel i havmølleparken London Array. Den samlede salgspris er omkring 644 millioner pund (omkring 5,8 milliarder kroner).

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Det er den canadiske virksomhed La Caisse, der har købt Dongs andel i havmølleparken, der har en samlet kapacitet på 630 MW.

Ved transaktionens gennemførelse vil La Caisse indtræde i det eksisterende konsortium med en ejerandel på 25 procent.

Læs også

Med salget opfylder Dong det femte og sidste punkt i den finansielle handlingsplan, der blev præsenteret i februar 2013 med henblik på at genskabe fundamentet for Dong Energy's fremtidige vækst.

– Vi er glade for at have indgået aftale med en så troværdig finansiel investor som La Caisse, og jeg er overbevist om, at La Caisse vil blive en værdifuld partner i dette prestigefyldte projekt, siger Samuel Leupold, der er koncerndirektør i Dong Energy Wind Power.

De øvrige partnere i konsortiet er Dong Energy (25 procent), E. ON (30 procent) og Masdar (20 procent).

Dong Energy forsætter som serviceleverandør i forhold til drift og vedligehold af London Array.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK