Forside Nyheder Norsk guldhåb må melde afbud til OL efter styrt

Norsk guldhåb må melde afbud til OL efter styrt

Norsk guldhåb må melde afbud til OL efter styrt

Lige nu læser andre

Torstein Horgmo var et af Norges guldhåb ved det kommende vinter-OL i Sotji, men efter en ulykke mandag kommer han ikke til start i den russiske sortehavsby.

Den 26-årige nordmand, der skulle være med i snowboard-disciplinen slopestyle, kom galt af sted under træning i Roza Khutor i nærheden af Sotji.

Resultatet af styrtet på OL-løjpen var, at han brækkede kravebenet.

– Jeg er virkelig ked af det. Skader og styrt er en del af denne sport, men timingen er virkelig skidt, siger Torstein Horgmo ifølge AFP.

Læs også

– Nu ønsker jeg blot at komme mig hurtigt og komme tilbage og dyrke snowboard, siger han.

Efter pres fra udøverne bliver løjpen ændret lidt, så den er mindre farlig til OL-konkurrencerne.

Slopestyle er med på OL-programmet for første gang ved legene i Sotji.

Kvalifikationen for herrer bliver afviklet på torsdag dagen før åbningsceremonien, men medaljerne bliver fordelt på lørdag.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK