Forside Nyheder Svensk ishockeystjerne misser OL med skade

Svensk ishockeystjerne misser OL med skade

Svensk ishockeystjerne misser OL med skade

Lige nu læser andre

Det svenske ishockeylandshold er blevet alvorligt svækket, inden det i de kommende uger går på jagt efter OL-medaljer i Sotji.

En af holdets absolut største profiler, Vancouver Canucks-kaptajnen Henrik Sedin, er så plaget af problemer med ribbenene, at han har måttet sende afbud til landstræner Per Mårts.

– Det har været en vanskelig beslutning, men i den sidste ende er det det bedste for mig personligt, det svenske landshold og Vancouver Canucks, siger Henrik Sedin ifølge nyhedsbureauet Reuters i en pressemeddelelse.

Dermed må svenskerne altså nøjes med tvillingbror Daniel Sedin, der kommer til at klare sig uden sin faste makker fra Vancouver.

Læs også

Hvor meget Sedin-brødrene i fællesskab kan udrette, viste de ved VM på hjemmebane sidste år.

De blev hentet ind midt i turneringen og endte med at føre et skrantende og usikkert svensk landshold til VM-titlen.

Henrik Sedin er den anden NHL-superstjerne, der har meldt OL-afbud i denne uge.

Onsdag måtte Tampa Bay Lightnings målsluger Steven Stamkos erkende, at han ikke bliver klar til at forstærke Canadas i forvejen skræmmende liste af forwards.

Stamkos nåede at lave 14 mål i 17 kampe i NHL, inden han i november fik konstateret et benbrud.

Han håbede til det sidste at komme til OL og var da også udtaget til det canadiske mandskab, men må altså droppe OL-drømmen i denne omgang.

Hans plads bliver overtaget af en anden Tampa Bay-spiller, den 38-årige Martin St. Louis.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK