Forside Nyheder Tysk skistjerne kører galt på vej til OL

Tysk skistjerne kører galt på vej til OL

Tysk skistjerne kører galt på vej til OL

Lige nu læser andre

OL er i fare for den tyske slalomspecialist Felix Neureuther.

Den 29-årige tysker kørte galt fredag morgen, da han i sin bil var på vej til lufthavnen i München for at flyve til OL i Sotji.

– Han røg ind i autoværnet på en iset og sneglat vej, siger det tyske skiforbunds talsmand Ralph Eder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Han bliver nu undersøgt for piskesmæld, fortsætter talsmanden. Neureuther var i øvrigt i stand til at fortsætte sin kørsel efter ulykken.

Læs også

Undersøgelsen skal afgøre, om Felix Neureuther kan fortsætte sin rejse til Sotji, hvor han efter planen skal i konkurrence i onsdagens storslalom og næste lørdags slalom.

Selv om Felix Neureuther har haft en skadesplaget sæson, er tyskeren medaljefavorit i begge løb. Han vandt et world cup-løb i storslalom og to i slalom i januar. Et af dem var det prestigefyldte world cup-løb i Kitzbühl.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK