Forside Udland Anders Breivik færdig i retten: “Vi er meget glade”

Anders Breivik færdig i retten: “Vi er meget glade”

Den dømte massemorder har været for en domstol igen.

Lige nu læser andre

Anders Behring Breivik må indstille sig på, at slaget er tabt.

Den norske Højesteret har nemlig besluttet ikke at tage hans anke til behandling – og dermed lukker sagen, som har kørt mod den norske stat, én gang for alle.

Breivik, som i 2012 blev idømt 21 års forvaring for drabene på 77 mennesker under terrorangrebet i Oslo og på Utøya året før, har i flere omgange forsøgt at overbevise domstolene om, at hans fængselsforhold udgør et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det gælder især hans placering i isolationscelle.

Læs også

Han tabte først ved byretten, siden i Lagmannsretten i januar – og nu har landets højeste retsinstans altså også afvist at lade ham føre sagen videre.

“Afgørelsen betyder, at retssagen ved de norske domstole er afsluttet, og det er vi meget glade for,” siger Regjeringsadvokatens repræsentant, Kristoffer Nerland, til Aftenposten.

Siden dommen har Breivik skiftet navn og kalder sig nu Far Skaldigrimmr Rauskjoldr of Northriki. Det ændrer dog ikke på, at sagen juridisk set nu er lukket i Norge.

Læs også

Ads by MGDK