Stor Tour-nyhed er offentliggjort: Hvordan vil det påvirke Jonas Vingegaard?

Nicolai H

3 timer siden

|

14/05/2025
Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når verdens største cykelløb ruller over målstregen i Paris til sommer, bliver det langt fra den klassiske parade med massespurt og champagneflasker.

For første gang i 50 år bliver finalen i Tour de France ændret — og det med en solid dosis fransk bakke og brosten, skriver Ekstra Bladet.

Tour-arrangørerne ASO har onsdag bekræftet, at afslutningen på løbet i 2025 ikke vil ligne noget, vi har set siden 1975. Det ikoniske opløb på Champs-Élysées bliver nemlig krydret med stigningen op til Montmartre, som flere vil kende fra sidste års OL-linjeløb.

Tourens 2025-udgave kulminerer med en finale, hvor rytterne skal forcere de stejle gader i Montmartre-kvarteret, passere den ikoniske kirke Sacré-Cœur og derfra kaste sig ud i kampen om etapesejren i hjertet af Paris.

"Året 1975 markede et vendepunkt i Tour de Frances historie, med introduktionen af den prikkede bjergtrøje, den hvide ungdomstrøje, og den første gang etapeafslutningen på Champs-Élysées blev brugt," lyder det fra arrangørerne i pressemeddelelsen.

Nu, præcis 50 år senere, vil ASO med bevidst hånd ryste posen. Og Montmartres smalle, bugtede og brostensbelagte veje kan meget vel sætte en stopper for de store sprinteres dominans på Tourens sidste dag.

Et farvel til paradekørsel

Tourens afsluttende etape har i årevis været en høflig affære, hvor rytterne først fejrer sejren med bobler og smil, inden feltets hurtigste mænd traditionelt dyster om æren på Champs-Élysées. Den rytme bliver forstyrret i 2025, hvor den ikoniske bakke, kendt for sine kunstnere og cafeer – ikke for cykelsprintere – pludselig får en hovedrolle.

"Rytterne vil bestige Montmartre-bakken og køre forbi Sacre-Cæue før de skal kæmpe om sejren på en etape, der måske bryder med traditionerne, der er blevet etableret de sidste 50 år i hjertet af hovedstaden," skriver ASO.

Touren begynder 4. juli i den nordfranske by Lille. Og selvom Paris stadig lægger asfalt til det sidste slag, bliver stemningen en ganske anden end de sædvanlige spurtsymfonier.

Med bakker, brosten og historiske gader kan 2025-udgaven ende med at skrive sig ind i historien som en af de mest uforudsigelige og dramatisk afsluttede Tours i nyere tid – præcis som arrangørerne håber.

Ads by MGDK