Forside Nyheder Dette fly forsvandt også ud af det blå

Dette fly forsvandt også ud af det blå

Dette fly forsvandt også ud af det blå

Lige nu læser andre

Den amerikanske flyingeniør Ben Charles Padilla forsvandt 24. maj 2003 sammen med et Boeing 727-fly fra lufthavnen i Luanda i det afrikanske land Angola. Ligesom det malaysiske fly, som 25 lande i disse dage hjælper med at lede efter, blev flyets gps slukket. det skriver news.com.au.

Flyet var blevet leaset af TAAG Angola Airlines, som dog ikke havde passet sine betalinger. Flyets amerikanske ejer sendte derfor Ben Charles Padilla til Angola for at klargøre flyet og hente det hjem til USA.

Læs også: Hvad skete der med det malaysiske fly?

Han var uddannet til at flyve mindre fly, men havde ingen erfaring med at styre fly i Boeing 727-størrelsen, hvor der normalt skal være tre piloter ombord.

Læs også

Han og hans lokale assistent var tilsyneladende de eneste ombord på flyet, da det pludselig lettede tidligt om morgenen uden nogen kontakt til kontroltårnet. Det fløj udover Atlanterhavet og er ikke set siden. Sidste livstegn fra flyet var da, de søgte om landingstilladelse på Seychellerne.

Læs også: Piloter på malaysisk fly bad ikke om at flyve sammen

Det var formentligt Ben Charles Padilla, der sad ved rorpinden, men både hans familie og chef er overbeviste om, at han blev tvunget til at flyve bort. Padillas bror har fortalt, at de havde diskuteret, hvad Padilla skulle gøre, hvis noget lignende en dag skulle ske. Padilla sagde, at han hellere ville lade flyet styrte til jorden end at flyve det mod sin vilje.

Teorierne om hvad der skete med flyet, Ben Charles Padilla og hans assistent, er mange. Måske ventede terrorister ombord på flyet og kaprede det for at bruge det på et senere tidspunkt? Det kan være styrtet i havet eller et sted i Afrika? Eller måske blev det stjålet, så man kunne sælge reservedelene?

Følg Dagens.dk på Facebook – klik her og vær med

Læs også

Ads by MGDK