Forside Nyheder Bizar hævn: Sender netsvindler 29.000 sms’er med Shakespeares samlede værker

Bizar hævn: Sender netsvindler 29.000 sms’er med Shakespeares samlede værker

Bizar hævn: Sender netsvindler 29.000 sms’er med Shakespeares samlede værker

Lige nu læser andre

Britiske Edd Joseph fra Bristol troede, at han havde gjort et kup, da han havde fundet en billig Playstation 3 på nettet. Han betalte gladeligt pengene – men det viste sig, at sælger var en svindler.

Efter at have løbet panden mod muren hos politiet begyndte han at planlægge sin hævn.

– Så slog det mig, at man kan kopiere tekst fra internettet og sætte det ind i sms'er. Det fik mig til at overveje: Hvad kan jeg sende til ham? Det blev til: Hvilken bog er rigtig lang? Og det ledte mig til at sende ham Macbeth, siger Edd Joseph til Bristol Post.

Læs også: Dømt for 60 forhold: Solgte mobiler uden at have dem

Læs også

Edd Josephs telefon deler automatisk lang tekst op i flere sms'er, og med hans telefonabonnement kan han sende et ubegrænset antal sms'er.

Indtil videre har han sendt 22 af Shakespeares manuskripter, hvilket er blevet til 17.424 sms'er. Han har tænkt sig at fortsætte med de sidste 15 værker og regner med at sende svindleren i alt 29.305 beskeder.

Shakespeares længste teaterstykke er Hamlet, og det fyldte 1143 beskeder.

Læs også: Klippede pikken af voldtægtsforbryder og skyllede den ud i toilettet

Svindleren er forståeligt nok ret forvirret og irriteret over de mange sms'er. Først svarede han på sms'erne.

– Men for nyligt er han begyndt at ringe til mig og svine mig til over telefonen. Jeg forsøgte at spørge ham, om han nød værkerne, men han var meget forvirret. Jeg vil blive ved med at gøre det. Om ikke andet så deler jeg lidt kultur med en, som sandsynligvis ikke har meget erfaring med det.

– Jeg studerer ikke litteratur, og jeg er ikke en stor Shakespeare-fan, men man kan sige, at jeg har en fornyet påskønnelse for stykkerne – især for de lange, slutter Edd Joseph.

Følg Dagens.dk på Facebook – klik her og vær med

Læs også

Ads by MGDK