Forside Nyheder Iraks valgkommission går af lige før valget

Iraks valgkommission går af lige før valget

Iraks valgkommission går af lige før valget

Lige nu læser andre

Bestyrelsen af valgkommissionen i Irak har indgivet sin afskedsbegæring.

Medlemmerne siger, at de er blevet trætte af politikernes indblanding i deres arbejde.

Det er uklart, hvad der nu skal ske. Der er parlamentsvalg i Irak den 30. april.

Den Uafhængige Valgkommission (IHEC) siger, at den er havnet midt i en konflikt mellem modstridende bestemmelser fra parlamentet og domstolene i forbindelse med udelukkelse af nogle kandidater til valget.

Læs også

Reuters skriver, at beslutningen kaster yderligere skygger over valget, der i forvejen skæmmes af vold over hele landet, hvor militæret og politiet ligger i kamp med militante sunnimuslimer.

– Kommissionen er udsat for intens pres, der kommer fra konflikter mellem parlamentet og den juridiske magt, hedder det i en erklæring.

– For at komme ud af denne onde cirkel har medlemmerne af valgkommissionen truffet den beslutning at gå kollektivt af, bliver det tilføjet.

Medlemmernes afgang kommer, siger de, i et forsøg på at bevare kommissionens “uafhængighed og professionalisme”.

Videre hedder det, at kommissionens formand nu skal godkende den kollektive afgang.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK