Forside Nyheder Schalke 04 sejrer og rykker op på andenpladsen

Schalke 04 sejrer og rykker op på andenpladsen

Schalke 04 sejrer og rykker op på andenpladsen

Bayern München har allerede vundet det tyske mesterskab, så det er kun andenpladsen og bundstriden, som der er spænding om i Bundesligaen.

Fredag aften vandt Schalke 04 med 2-0 hjemme over Hertha Berlin foran 60.000 tilskuere og avancerede dermed til andenpladsen inden weekendens øvrige kampe.

Nigerianeren Chinedu Obasi bragte hjemmeholdet foran efter et kvarter, og den hollandske angriber Klaas-Jan Huntelaar lukkede kampen med scoringen til 2-0 blot et halvt minut inde i anden halvleg.

Sejren bringer Schalke 04 op på 54 point efter 28 kampe – to foran Ruhr-rivalerne Borussia Dortmund, som lørdag tager imod bundklubben VfB Stuttgart.

Hertha Berlin, som nu har spillet seks kampe uden at vinde og tabt fire i træk, er placeret i midterfeltet med 36 point.

/ritzau/

Ads by MGDK