Tre personer blev dræbt og 16 såret, da en soldat natten til torsdag dansk tid åbnede ild på Fort Hood-basen i Texas.
Soldaten tog efterfølgende sit eget liv, fortæller basens leder, general Mark Milley, på et pressemøde.
Der er ingen tegn på, at skuddramaet var terrorisme, siger han.
Soldaten, der stod bag, var ved at blive undersøgt for posttraumatisk stress-syndrom og blev behandlet med medicin for sine lidelser, lyder det videre.
/ritzau/