Forside Nyheder Anklager går efter rekordstraf til dødsbilist

Anklager går efter rekordstraf til dødsbilist

Anklager går efter rekordstraf til dødsbilist

Lige nu læser andre

Anklagemyndigheden vil gå efter en rekordhøj straf, minimum fire års fængsel, når Københavns Byret tirsdag indleder en sag mod en 23-årig mand om uagtsomt manddrab.

Manden er tiltalt for at have kørt en 46-årig kvinde ihjel, da han var påvirket af hash og spiritus. Derudover kørte han 91 kilometer i timen i en 50 kilometerzone, hvilket ifølge anklagemyndigheden er særligt hensynsløst.

Læs mere: Fakta om trafikdrabet på H.C. Andersens Boulevard

Sager om færdselsdrab vækker ofte stor offentlig debat, og der stilles jævnligt spørgsmål om, hvorvidt straffens størrelse står i rimeligt mål med forbrydelsens omfang. Og straffene i sager om færdselsdrab varierer da også betydeligt.

Læs også

Det giver god mening, lyder det fra juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet.

– De fleste, som har nogle år på bagen, kender til, at man kan komme til at begå fejl i trafikken, for eksempel køre over for rødt lys. Kommer man så til at køre en ihjel, er det uagtsomt manddrab, og det skal straffes, siger Gorm Toftegaard Nielsen.

– Men når der for eksempel er tale om en spritbilist, så er der ikke tale om ren uagtsomhed. Når han sætter sig ind i bilen, så ved han godt, at han udsætter andre for en ganske særlig fare. Derfor er straffen hårdere, siger han.

Læs mere: Andre tidligere sager om uagtsomt trafikdrab

I oktober blev en 39-årig mand idømt en bøde på 10.000 kroner for at være skyld i, at tre børn mistede livet i en trafikulykke ved Sindal. I januar blev en anden 39-årig mand idømt tre års fængsel for at være skyld i en 94-årigs kvindes død på motorvejen ved Brande. Dommen er anket til Vestre Landsret.

Den afgørende forskel i de to sager er, at den dømte fra Brande-ulykken var påvirket af narkotika, og så skal der ifølge loven straffes hårdere end i sagen fra Sindal. Her bestod bilistens uagtsomhed i for høj fart og brug af mobiltelefon.

Ifølge straffeloven skal både sprit- og narkokørsel samt særlig hensynsløs kørsel anses som skærpende omstændigheder i sager om færdselsdrab. Det samme gælder, hvis føreren er svækket på grund af sygdom, søvnmangel eller overanstrengelse.

Der ventes dom i sagen fra København onsdag.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK