Lige nu læser andre
Weekendens DM i amatørboksning i Varde bliver bokset med hjelme, selv om Danmarks Bokse-Union (DaBU) dermed risikerer at blive udelukket af det internationale bokseforbund, Aiba.
DaBU har været fanget i en strid mellem de danske love og Aiba, der kræver, at DM bliver bokset uden hjelme.
– Vi bokser med hjelm, som de danske love foreskriver, siger DaBU-formand Benny Jørgensen.
– Jeg håber på, at Aiba ikke opdager det, men det er nok for meget forlangt. Vi kan kun se tiden an.
Læs også
Benny Jørgensen regner med, at dansk amatørboksning ender med at blive straffet i den kontroversielle sag.
– Det gør vi nok, hvis jeg skal være realistisk. Der er stor risiko for, at vi bliver udelukket, og så må vi tage det med, siger han.
/ritzau/