Forside Nyheder Bødker og Nielsen runder sæsonen af med manér

Bødker og Nielsen runder sæsonen af med manér

Bødker og Nielsen runder sæsonen af med manér

Lige nu læser andre

Frans Nielsens New York Islanders sluttede NHL-sæsonen af med en 4-3-sejr over Buffalo Sabres natten til mandag.

Danskeren, der har spillet i den bedste amerikanske ishockeyrække siden 2006, lagde op til Islanders' andet mål. Dermed når Nielsen i alt op på 58 point – 25 mål og 33 assists – i sæsonen, og det er dansk NHL-rekord.

New York-mandskabet slutter sæsonen af med tre sejre i træk, men det er ikke nok til at sikre en plads i slutspillet.

Mikkel Bødker og Phoenix Coyotes skal heller ikke spille slutspil, selv om holdet natten til mandag vandt med 2-1 over Dallas Stars.

Læs også

Bødker stod for den afgørende aflevering til 1-1, og han når dermed op på 51 point i sæsonen – 19 mål og 32 assists.

Playoff-sæsonen starter på onsdag og har blandt andet deltagelse af Peter Regins Chicago Blackhawks, Lars Ellers Montreal Canadiens og Anaheim Ducks med Frederik Andersen på mål.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK