Forside Nyheder KIF Kolding smadrer BSV og er semifinaleklar

KIF Kolding smadrer BSV og er semifinaleklar

KIF Kolding smadrer BSV og er semifinaleklar

Lige nu læser andre

KIF Kolding København sikrede sig torsdag en plads i DM-semifinalerne med en uhyre sikker sejr hjemme over Bjerringbro-Silkeborg. Lystavlen viste 32-22 efter 17-10 ved pausen.

BSV gik fuldstændig i opløsning i Brøndby og har udspillet sin rolle i kampen om årets danske mesterskab, selv om der fortsat resterer en spillerunde i slutspilspulje 1.

Med sejren er KIF-mandskabet oppe på otte point og kan ikke slutte dårligere end nummer to i puljen – uanset resultatet af torsdagens anden kamp mellem de forsvarende danske mestre fra Aalborg og Sønderjyske – samt resultaterne i puljens sidste spillerunde.

Læs også: Kollegerne har talt: Bo Spellerberg er årets spiller

Læs også

Gæsterne fra BSV var kun med i starten af kampen, og fra stillingen 8-8 stak hjemmeholdet af og satte sikker kurs mod semifinalen.

Pauseføringen lød på sikre 17-10, og i anden halvleg blev det værre og værre for de jyske gæster.

Syv minutter inde i anden halvleg var forskellen på 10 mål, og alt jysk håb om at skabe en overraskelse var for længst forduftet.

I den resterende og særdeles uspændende del af kampen fortsatte KIF magtdemonstrationen.

De slagne BSV-spillere måtte se målene hagle ind bag sig – og deres egne afslutninger gå forbi eller blive reddet i KIF-målet.

Først i slutfasen slappede KIF-spillerne lidt af, så BSV kunne få begrænset nederlaget til 10 mål.

I puljens anden kamp senere torsdag er der topspænding, når de forsvarende danske mestre fra Aalborg får besøg af sæsonens store positive overraskelse – Sønderjyske.

Vinder Aalborg den kamp, er også aalborgenserne klar til DM-semifinalen, mens Sønderjyske med en sejr kan sikre sig selv en matchbold i puljen forud for sidste spillerunde, hvor Sønderjyske spiller hjemme mod BSV, mens KIF får besøg af Aalborg.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK