Forside Nyheder Nordea har fået gang i erhvervskunderne

Nordea har fået gang i erhvervskunderne

Nordea har fået gang i erhvervskunderne

Bankkoncernen Nordea, med hovedsæde i Stockholm, fik et overskud på 8,25 milliarder kroner i årets tre første måneder. Det viser bankens regnskab for årets første kvartal.

Banken er godt på vej ud af finanskrisen, og der er gang i butikken.

– Vi har i begyndelsen af 2014 set en øget aktivitet inden for rådgivning af erhvervskunder om finansielle løsninger og kapitalmarkedstransaktioner, og på opsparingsområdet er aktivitetsniveauet fortsat højt, siger koncernchef Christian Clausen om regnskabet.

– Det har ført til en stigning i vores gebyr- og provisionsindtægter på 13 procent, siger koncernchefen.

– Det ordinære resultat er steget med seks procent i forhold til første kvartal 2013. Og stigningen er sket som følge af øget effektivitet og bedre kreditkvalitet, siger Christian Clausen.

– I dette lavvækstmiljø fortsætter vi med at gennemføre vores initiativer for at sikre øget omkostnings- og kapitaleffektivitet og øge forretningsomfanget med vores kunder, siger koncernchefen.

/ritzau/

Ads by MGDK