Lige nu læser andre
I aftes omkring kl. 20 fik Marianne Krühøffers nabo i Tapdrup udenfor Viborg besøg af en lille fox terrier. Den brun-hvide hund havde ikke halsbånd på, og man ved ikke, hvor den hører til. Da naboen er bange for hunde, har Marianne Krühøffer huset den natten over.
– Det er en rolig og glad hund. Den vil gerne snakke, men er lidt forvirret, for den ved ikke, hvor den er, siger hun til Dagens.dk.
Læs også: Fandt familiens 'aflivede' hund i bur hos dyrlægen
Hun fortæller, at tæven måske er mellem et og to år gammel, er i god foderstand og har fine tænder.
Læs også
– Så den har et godt hjem et sted, siger hun.
Den er meget aktiv og nysgerrig. Indtil hundens ejere er fundet, kalder hun den Lille My.
Læs også: Dyrenes Beskyttelse advarer: Så hurtigt kan du komme til at dræbe din hund
Marianne Krühøffer og naboerne har forhørt sig i lokalområdet, men har ikke fundet frem til en ejer. Derfor skal hun i eftermiddag til dyrlægen med den for at se, om den er chippet.
Hvis man ikke finder en ejer, skal hunden videre på internat, hvor man vil finde en ny familie til den.
– Det er en rigtig dejlig hund, siger Marianne Krühøffer.