Lige nu læser andre
Peter Schmeichel fløj i fredags fra London til København Og turen, som ikke just var en positiv oplevelse, fortalte han om på Twitter.
– Jeg er lige komme tombord på et fly og har plads ved siden af en amerikansk fyr. Så jeg spørger ham høfligt, om han kan rykke sig lidt, da han sidder halvvejs inde på mit sæde.
Læs også: Har tabt halvdelen af sin vægt: Folk tror, jeg er Beckham
– Lad mig lige nævne, at han er lidt stor! Hans svar kan jeg ikke tweete, i disse tider sender de dig i fængsel for at bruge sådan et sprog på sociale medier. Så hvis I skal bruge mig, sidder jeg halvt på mit sæde og halvt i gangen i de næste to timer, skrev den tidligere landsholdsmålmand.
Læs også
I går lagde Schmeichel så et billede på Twitter for at illustrere situationen. Billedet kan du se i stor størrelse under artiklen. Det viser en overvægtig mand, der ikke kan være i sit flysæde.
Læs også: Fra overvægtigt mobbeoffer til catwalk-model
Scmeichel understreger, at billedet ikke er af hans sidemand, og at det blot skal illustrere, hvordan han følte det. Men det har fået flere af hans Twitter-følgere op i det røde felt.
– Hvorfor synes du, at det er sjovt? Han er blot en person, og han fortjener ikke, at du grinende tweeter et billede af ham til alle dine følgere, skriver Jessica Scantlebury.
Følg Dagens.dk på Facebook – klik her og vær med
– Jeg er fuldstændig enig med dig, Jessica. At gøre sig sjov på andres bekostning er billigt, skriver Kristoffer Nielsen.
Flere forsvarer dog også Schmeichel. Hvad mener du – gik Schmeichel over stregen?