Forside Nyheder Overraskende møde: Saudi-Arabien inviterer Iran

Overraskende møde: Saudi-Arabien inviterer Iran

Overraskende møde: Saudi-Arabien inviterer Iran

Lige nu læser andre

Saudi-Arabiens udenrigsminister, Saud al-Faisal, har sendt en invitation til sin iranske kollega om et besøg i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Han siger, at kongedømmet, der er allieret med USA, er klar til at forhandle med Iran – en af amerikanernes ærkefjender.

– Vi har sendt en invitation til udenrigsministeren om at komme på besøg i Saudi-Arabien, men endnu er intet planlagt. Så snart han føler sig klar til at komme, så vil vi modtage ham her, siger Saud al-Faisal.

Saudi-Arabien har været blandt de ledende støtter af oprøret mod den syriske præsident, Bashar al-Assads, styre, som er tæt allieret med netop Iran.

Læs også

– Vi vil forhandle med dem, vi vil tale med dem, siger den saudiske prins under en presseseance i Riyadh tirsdag.

Styret i Saudi-Arabien er sunnimuslimsk, mens styret i Teheran er shiamuslimsk.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK