Lige nu læser andre
68-årige Jytte Blæsbjerg fra Bramming forsvandt i søndags, hvor hun formodentligt cyklede hjemmefra på sin nye Kildemoes-cykel med en hvid og kobolt-farvet cykelhjelm på.
En lignende cykelhjelm er nu blevet fundet i Ribe Å ved broerne til andeøerne. Et vidne har tidligere set hjelmen længere opstrøms. Både den demente kvindes pårørende og plejepersonale mener, at det er hendes hjelm.
– Derfor koncentrer politiet nu eftersøgningen langs Ribe åsystem fra Warming Vesterby til Ribe by. Eftersøgningen fortsættes fra luften af helikopter, mens Beredskabsstyrelsen gennemsøger åsystemet med båd. På land søger hundeførere på begge sider af åen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Læs også: Forsvundet 68-årig eftersøges fra luften
Læs også
Jytte Blæsbjerg er formentlig sidst set omkring Højagervej mellem Egebæk-Hviding og Roager syd for Ribe 20.30 sent søndag aften, og ud fra øvrige henvendelser har politiet en formodning om, at kvinden har bevæget sig i en østlig retning.
Hun beskrives som lille og spinkel med mørkt hår og briller. Hun cyklede på en hvid og lyselilla cykel fra Kildemoes
Politiet vil genre høre fra personer der har set hende og/eller cyklen på telefon 114.
Følg Dagens.dk på facebook – altid gratis nyheder og underholdning