Forside Nyheder Ellemann forsøger at genoplive europapolitisk enighed

Ellemann forsøger at genoplive europapolitisk enighed

Ellemann forsøger at genoplive europapolitisk enighed

Lige nu læser andre

Efter at forhandlingerne om børnechecken har splittet Folketingets mest EU-venlige partier forsøger Venstres Jacob Ellemann-Jensen nu at skabe enighed om, hvilken linje Danmark skal følge, når der kommer ny EU-Kommission til efteråret og nyt EU-Parlament efter valget i maj.

Venstres europapolitiske ordfører er således klar med en tekst, som partierne skal forholde sig til i forlængelse af torsdagens forespørgselsdebat med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Ifølge Venstre har de andre såkaldte ja-partier – Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og SF – på forhånd nikket ja til forslaget, der blandt andet slår fast, at Danmarks interesse bedst varetages af et stærk europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen som muligt.

– Jeg håber derfor, at vi nu til en start kan drøfte Danmarks prioriteter og forventninger til en ny kommission, der skal vælges efter EU-parlamentsvalget, siger han.

Læs også

Forslaget kommer efter heftige sværdslag mellem regeringen og oppositionen anført af Venstre og Konservative i forhandlingerne om uddeling af børnepenge til borgere fra andre EU-lande, der kommer til Danmark for at arbejde.

De hårde forhandlinger og det kommende valg til EU-Parlamentet har tidligere bremset forhandlingerne om en egentlig europapolitisk aftale, men Ellemann-Jensen håber, at torsdagens forhandlinger kan være første skridt til af genstarte forhandlingerne.

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at forhandlingerne er gået i stå. Og jeg opfordrer igen til at de kommer i gang igen.

– I nye forhandlinger ville vi kunne mødes om alle de ting, som vi er enige om i de såkaldte ja-partier, og få en åben diskussion af de ting, vi ikke er enige om i stedet for at mudre rundt, siger han.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK