Forside Nyheder Politi: 500 kilo kokain skulle til Danmark

Politi: 500 kilo kokain skulle til Danmark

Politi: 500 kilo kokain skulle til Danmark

To mænd sigtes af politiet for et forsøg på at sejle op mod et halvt ton kokain fra Brasilien til Danmark.

Mændene, der er 35 og 37 år, er torsdag morgen blevet fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Byret.

Bag efterforskningen står blandt andre Politiets Efterretningstjenestes afdeling for organiseret kriminalitet.

Under sagen har politiet brugt to agenter, der har deltaget i flere påståede forbrydelser.

Den ene drejer sig om, at mændene fra sommeren 2012 til sommeren 2013 forsøgte at arrangere smugling af mellem 100 og 500 kilo kokain fra Brasilien.

Et særligt indrettet skib skulle bruges til transporten, fremgår det af den sigtelse, som senioranklager Helle Sørensen har læst op i byretten.

Begge mænd nægter sig skyldige.

Smuglingen blev ikke til noget, fordi en kontaktmand i Brasilien pludselig forsvandt, lyder det.

I sagen indgår også flere andre sigtelser.

/ritzau/

 

Ads by MGDK