Forside Nyheder Fodboldfan sparkede chauffør og skabte kaos på motorvej

Fodboldfan sparkede chauffør og skabte kaos på motorvej

Fodboldfan sparkede chauffør og skabte kaos på motorvej

Lige nu læser andre

En 55-årig fodboldfan skabte natten til fredag kaos, da han sammen med en flok AaB-fans var på vej retur i bus fra Parken efter sejren i pokalfinalen over FC København.

De mange fans sad i en charterbus, da den 55-årige mand ifølge Fyns Politi blev voldelig.

– Manden er påvirket og på et tidspunkt, da bussen kører ude på broen på vej mod Nyborg, sparker han chaufføren, som kører bussen fyldt med fans, i baghovedet, fortæller vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi.

– Det er jo en farlig situation, når man kører en bus på en motorvej, at blive sparket i baghovedet.

Læs også

Derefter holdt bussen ind til siden, hvor manden blev smidt af. Chaufføren var i stand til at køre videre.

– Og så render han rundt ude på motorvejen i en anden vognbane i en AaB-spillertrøje. Der er mange bilister, der ringer ind og fortæller, at der er en mand, der render rundt derude, fortæller vagtchefen, der får besked om hændelsen klokken 01.30.

Den 55-årige mand blev derefter anholdt ved motorvejen. Han er blevet sigtet for vold, for at bringe andre i fare og for at være farligt beruset, lyder det fra politiet.

Chaufføren, der blev sparket i baghovedet, kontaktede selv politiet og er også blevet afhørt om hændelsen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK