Forside Nyheder Sudans tidligere premierminister anholdt efter kritik

Sudans tidligere premierminister anholdt efter kritik

Sudans tidligere premierminister anholdt efter kritik

Lige nu læser andre

Lørdag er Sudans tidligere premierminister og nuværende oppositionsleder, Sadiq al-Mahdi, blevet anholdt i sit hjem i hovedstaden Khartoum. Det oplyser hans assistent ifølge Reuters.

– To betjente ankom til al-Mahdis kontor klokken 20.45 lokal tid og anholdt ham uden nogen forklaring, siger Mohamed Zaki, der er al-Mahdis personlige assistent.

Anholdelsen sker få dage efter, at myndighederne anklagede ham for at beskylde regeringen for at stå bag vold mod civile i de seneste måneders blodige sammenstød.

Sadiq al-Mahdi står i spidsen for oppositionspartiet Umma, som er den største modstander til præsident Omar Hassan al-Bashir, der sammen med en række andre hærofficerer tog magten i 1989 ved et blodigt kup mod den demokratisk valgte Sadiq al-Mahdi.

Læs også

Før lørdagens anholdelse var det forventet, at al-Mahdi skulle lede en national dialog med Bashirs regering. Dialogen skulle løsne spændingerne mellem regeringen og oppositionen.

De seneste måneder er flere tusinde sudanere blevet dræbt i Darfur-regionen i det vestlige Sudan i sammenstød mellem militante, der støtter regeringen og militante, der vil vælte præsidenten.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK