Lige nu læser andre
19-årige Brendan McBride blev fundet livløst hængende fra metallågen på en tøjcontainer i hans hjemby Great Horton i England.
Det skriver metro.co.uk.
Brendan McBride havde tilsyneladende stillet sig på en plastic-container og forsøgt at få armen ind i tøj-beholderen, da han faldt og fik sin arm i klemme, så resten af hans krop hang frit i luften.
Hans arm blev voldsomt skadet, og politiet vurderer, at hans død skyldes blodmangel.
Læs også
Paula Denison, der er den døde drengs mor, gætter på, at hendes søn forsøgte at kravle ind i containeren for at sove.
– Jeg hørte en banken på min bagdør omkring midnat, og en nabo hørte det også. Men jeg åbnede ikke, fortæller Paula Denison.
– Nu er jeg bange for, at det var ham, og den skyldfølelse må jeg leve med resten af mit liv.