Forside Nyheder Glem alt om PMS: På denne tid af måneden går...

Glem alt om PMS: På denne tid af måneden går kvinder virkelig amok

Glem alt om PMS: På denne tid af måneden går kvinder virkelig amok

Lige nu læser andre

Ekstreme humørsvingninger og helt uforudsigelig opførsel. Disse symptomer hos kvinder plejer kun at betyde én ting: Præ Menstruelt Syndrom. Bedre kendt som PMS. Dagene op til ‘den tid på måneden’ har, så længe de fleste af os husker, været den tid, hvor kvinders uforudsigelighed er helt forudsigelig.

Men det skal være slut nu. Flere videnskabelige undersøgelser peger nemlig på, at der er en helt anden ‘tid på måneden’, hvor kvinderne synes at udvikle mentale hugtænder. Nemlig ægløsningen.

Det viser sig, at de hormonelle forandringer på dette tidspunkt – der starter omkring 14 dage efter den første menstruationsdag – kan diktere alt lige fra, hvordan vi går, hvilket tøj vi tager på, hvor konkurrence-mindede vi er over for andre kvinder, og hvorvidt vi er i et kærligt humør.

En af de nyere undersøgelser på området peger endda på, at denne ‘nye’ tid på måneden påvirker vores måde at shoppe på.

Læs også

En af de kvinder, som har bemærket, at hun forandrer sig omkring ægløsningen, er 33-årige Maisie Hill fra London.

– Jeg bemærker helt klare humørsvingninger i den uge, hvor jeg har ægløsning. Jeg bliver meget mere social og small-talkende og flirtende, og jeg har langt mere energi og selvtillid. Det gør en stor forskel, når jeg planlægger møder de dage, fordi jeg ved, jeg føler, jeg kan klare hele verden, siger Maisie Hill.

Psykologer bag undersøgelsen forklarer, at det skyldes kvindens instinktive ønske om tiltrække hankøn på det tidspunkt, hvor vi er allermest frugtbare.

– Idéen er, at kvinder skruer op for temperaturen på alt, hvad der har med femininitet at gøre, under ægløsningen, siger psykolog Greg Bryant.

For eksempel går kvinder også på en mere tiltrækkende, hoftesvingende måde på denne tid af måneden, ligesom den påvirker dit tøjvalg.

– På et tidspunkt var jeg i gang med at rydde op i mit tøjskab, og det var nemt at se, hvilke stykker tøj, jeg havde indkøbt under en ægløsning, fortæller Maisie Hill.

-På den tid af måneden har jeg meget mere lyst til at tiltrække folks opmærksomhed, så alle de stykker tøj var meget iøjnefaldende, fortæller hun. 

Læs også

Ads by MGDK