Forside Nyheder Magnussen har kurs mod top-10-start i Canada

Magnussen har kurs mod top-10-start i Canada

Magnussen har kurs mod top-10-start i Canada

Lige nu læser andre

Kevin Magnussen ser ud til at være fint kørende forud for det canadiske grandprix i Montreal.

Den danske Formel 1-stjerne blev fredag aften dansk tid noteret for den ottendebedste tid i den anden træning med tiden 1.17,052 minutter.

Det var marginalt hurtigere end sin McLaren-teamkammerat Jenson Button, der klokkede tiden 1.17,059 minutter

Ved den første træning tidligere fredag var Magnussen ligeledes ottendebedst – lige bag Button – med tiden 1.18,514 minutter.

Læs også

De to Mercedes-kørere Lewis Hamilton og Nico Rosberg var bedst i den anden træning. Hamilton toppede med tiden 1.16,118 minutter. Mercedes-duoen, som kæmper om VM-titlen, kunne ved den første træning se Ferraris Fernando Alonso være hurtigst.

Kvalifikationen køres lørdag fra klokken 19 dansk tid, mens selve løbet går i gang søndag klokken 20.

Men inden de to ting skal den tredje og sidste træning afvikles. Den starter lørdag klokken 16 dansk tid.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK