Forside Nyheder EU-ledere underspiller kandidat-snak ved minitopmøde

EU-ledere underspiller kandidat-snak ved minitopmøde

EU-ledere underspiller kandidat-snak ved minitopmøde

Lige nu læser andre

Regeringscheferne fra Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige holder et to-dages minitopmøde i Harpsund i Sverige, som forventes at blive en afgørende armlægning om, hvem der bliver den næste formand for EU-Kommissionen.

Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), bringes i spil af flere udenlandske medier.

Minitopmødets officielle dagsorden lægger op til snak om europæisk jobskabelse og økonomisk opsving, men bag lukkede døre skal Cameron, Merkel, Rutte og Reinfeldt formentlig også diskutere det helt varme EU-emne: Hvem skal være kommissionens nye formand?

De fire regeringschefer underspiller dog alle job-emnet på vej ind til mødet mandag aften.

Læs også

Storbritanniens premierminister, David Cameron, siger, at han ønsker et mere åbent, fleksibelt og konkurrencedygtigt EU, der ikke blander sig i alt for meget unødvendigt.

– Naturligvis er der et link til denne dagsorden, og de mennesker, der skal stå i spidsen for EU’s institutioner, men mødet i dag handler om indhold; Hvad Europa skal gøre de næste par år, siger Cameron.

Tysklands kansler, Angela Merkel afviste ligesom Hollands premierminister, Mark Rutte, og den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, at de skulle tale om mulige kandidater til topposterne.

– Vi skal først fokusere på indholdet og diskutere, hvad den nye kommission skal fokusere på, siger Rutte på spørgsmålet om, hvem han ser som realistiske kandidater til formandsposten.

Reinfeldt understreger, at Sverige endnu ikke har lagt sig fast på en kandidat til posten som EU-Kommissionens nye formand. Adspurgt til rygterne om, at han selv kandiderer til posten, svarer Reinfeldt:

– Jeg er fuldstændig fokuseret på at blive genvalgt som statsminister den 14. september.

Selvom regeringscheferne ikke var meget for at spekulere i kandidater til topjobbet, står det klart, at hverken Cameron, Reinfeldt eller Rutte har lyst til at se Luxembourgs tidligere premierminister Jean-Claude Juncker som ny formand for EU-Kommissionen.

/ritzau/dpa

Læs også

Ads by MGDK