Politiet forsøger sig med et nyt spor i den mystiske sag.
Lige nu læser andre
I Norge har politiet stadig travlt med at finde hoved og hale i en spektakulær drabssag. Det var 31. oktober 2018, at milliardærfruen Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sin bopæl, og siden har det norske politi forsøgt at besvare ét grundlæggende spørgsmål: Hvad skete det? Det har man endnu ikke helt kunnet finde frem til.
Men ifølge den norske avis VG, så er telefonnummeret 40 74 56 68 en helt central del i efterforskningen af den forsvundne Anne-Elisabeth Hagen.
Et helt bestemt sim-kort kan nemlig måske være den brik, som politiet leder efter for at løse mysteriet om den bortførte kvinde. Selvom det er fire og et halvt år siden, så ved man i dag ikke det store.
Siden dagen, hvor Tom Hagen, en af Norges rigeste, kom hjem og fandt huset tomt, er der ingen, der har hverken set eller hørt fra den dengang 69-årige kvinde.
Tom Hagen er stadig sigtet i sagen, mistænkt for at have planlagt kidnapningen – og eventuelt også drabet – på sin forsvundne hustru. Han nægter sig skyldig i alle sigtelserne.
Men nu leder politiet altså efter et bestemt sim-kort, som de mener sad i den telefon, som blev brugt til at planlægge forbrydelsen. Det pågældende telefonnummer blev brugt sammen med en stjålet paskopi og en falsk mailadresse til at oprette en konto på en kryptovalutabørs, skriver avisen.
Det skyldes, at de formodede kidnappere angiveligt krævede løsesummen for at løslade Anne-Elisabeth Hagen betalt i kryptovaluta. Det omtalte sim-kort er blevet solgt i en nu nedlagt butik i Oslo.
Hvis man nu kan finde frem til, hvem der købte sim-kortet, så vil man formentlig også finde frem til den eller de personer, som har bortført Anne-Elisabeth Hagen den efterårsdag i 2018.