Forside Nyheder Kineser køber Aston Villa: Målet er europæisk fodbold

Kineser køber Aston Villa: Målet er europæisk fodbold

Kineser køber Aston Villa: Målet er europæisk fodbold

Lige nu læser andre

Fodboldklubben Aston Villa er solgt til en kinesisk forretningsmand, bekræfter klubben onsdag aften på sin hjemmeside.

Villas amerikanske ejer har efter en elendig sæson i Premier League solgt klubben videre.

– Aston Villa er glad for at kunne annoncere, at der i dag er underskrevet en aftale om et salg af 100 procent ejerskab fra Randy Lerner til Recon Group – ejet af Tony Jiantong Xia, skriver klubben.

Nu skal salget godkendes flere steder i det engelske fodboldsystem, hvorefter den nye kinesiske ejer officielt står i spidsen for klubben.

Læs også

– Klubben vil om kort tid annoncere ansættelsen af en ny manager, hedder det videre.

Aston Villa fortæller, at Recon Group står i spidsen for en række virksomheder med 35.000 ansatte i 75 lande.

Den nye ejer har tidligere selv været aktiv fodboldspiller, og hans ambitioner i forhold til Aston Villa er store.

Klubben meddeler, at målet er at få Aston Villa tilbage i Premier League med det samme, og derefter skal klubben slutte blandt de seks øverste i ligaen og sikre fansene europæisk fodbold på Villa Park.

Samtidig vil han gøre Aston Villa til den mest berømte fodboldklub i Kina.

Danske Jores Okore skiftede fra FC Nordsjælland til Aston Villa i 2013. Danskeren ragede uklar med manageren i den netop overståede sæson, hvor Aston Villa endte håbløst sidst i Premier League.

Okores kontrakt løber endnu en sæson, han har tidligere udtalt, at han ikke ved, om han bliver i klubben.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK