Forside Nyheder Tryk på en knap i dit hjem og scor 1.000...

Tryk på en knap i dit hjem og scor 1.000 kroner lige nu

Kartoffel

Lige nu læser andre

Alligevel sørger cirka halvdelen af danskerne ikke for at få det klaret, og dermed smider de godt 1.000 kroner direkte ud af vinduet.

Det skriver Søndagsavisen.

Ifølge Carsten Nielsen, som er energirådgiver hos forsyningsselskabet Hofor, begår mange danskere den fejl, at de skruer termostaten i bund i stedet for at slukke for selve varmeanlægget.

Men når man skruer helt ned for sin radiator, betyder det desværre ikke, at man får en varmeregning på nul kroner.

Læs også

– Hvis du bare lukker for ventilerne oppe i stuen, kommer der ingen varme fra radiatoren, men din fjernvarme-enhed vil stadig forsøge at producere varme til dig. Så den står og producerer noget energi, der ikke har værdi, og som forsvinder ud i nogle rørsystemer nede i kælderen, forklarer Carsten Nielsen til Søndagsavisen.

Han tilføjer, at det gælder om at finde sommerventilen, lukke for den og derefter slukke for cirkulationspumpen på anlægget. Det vil ifølge Horfor udløse en besparelse på 1.000 kroner fra midt i maj til midt i september.

Samme trick gælder ifølge Carsten Nielsen for personer, som bor i lejlighed. Her skal man blot bede den driftsansvarlige om at slukke for sommerventilen. 

– Vi plejer at sige, at det tager fem minutter at finde knappen. Men det gør det jo ikke. Det tager måske snarere et enkelt minut, og så er besparelsen jo skattefri, siger han til Søndagsavisen.

En anden gevinst ved at slukke ordentligt for varmen i sommermånederne er, at man begrænser sit CO2-udslip markant.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: