En stor politiforretning har fundet sted torsdag.
Lige nu læser andre
Københavns Politi lukkede torsdag ved middagstid flere villaveje omkring Ryvangs Allé i Hellerup, efter en mistænkelig pakke var modtaget på Israels ambassade.
Indsatsen blev sat i gang kort efter middag, og omkring klokken 12.30 var store dele af området afspærret, mens betjente sammen med brandvæsen, beredskabsteknikere og ambulancer sikrede stedet.
Ifølge politiets første udmelding kunne man endnu ikke oplyse, hvad pakken indeholdt. Klokken 12.48 præciserede politikredsen dog hændelsen i et opslag på det sociale medie X:
“Vi er tilstede ved den israelske ambassade, hvor vi undersøger en modtaget forsendelse nærmere. Der er afspærret på Ryvangs Allé samt villavejene øst herfor og til Svanemøllevej. Vi har pt. ikke yderligere oplysninger,” lød det fra Københavns Politi.
Læs også
Ingen personer meldes umiddelbart kommet til skade. Myndighederne arbejder fortsat ud fra et forsigtighedsprincip, da visse former for eksempelvis pulver i breve først kan vise effekt efter noget tid.
På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvornår afspærringen kan ophæves. Københavns Politi har endnu ikke oplyst, hvornår meldingen om forsendelsen kom ind, eller hvem der håndterede den, før alarmen gik.
Opdateres…
Vi er tilstede ved den israelske ambassade, hvor vi undersøger en modtaget forsendelse nærmere. Der er afspærret på Ryvangs Allé samt villavejene øst herfor og til Svanemøllevej. Vi har pt ikke yderligere oplysninger #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) July 3, 2025