Et stort vejrskifte er på vej.
Lige nu læser andre
Efter en periode med mere kølige sommerdage er der nu udsigt til, at varmen vender tilbage.
Dagen byder på høje temperaturer og mest solrigt vejr, hvor termometeret mange steder vil nå op mellem 22 og 27 grader.
Vinden kommer fra sydøst og øst, hvilket betyder, at de køligste temperaturer bliver at finde ved de østvendte kyster, men man skal ikke ret langt ind i land, før temperaturen stiger.
Sådan skriver DMI.
Varmen ser ud til at holde ved nogle dage, og dermed er der udsigt til en varmebølge fra onsdag til fredag, hvor temperaturen mange steder stiger til over 25 grader.
Læs også
Især i den sydøstlige del af landet er muligheden for en varmebølge størst. En varmebølge er, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer – målt over tre sammenhængende dage – overstiger 25 grader.
Lokalt kan temperaturen måske nå op på 30 grader, men det ventes ikke at ske de samme steder flere dage i træk.
Derfor er der i de nuværende prognoser ikke lagt op til en decideret hedebølge, der kræver over 28 grader tre dage i træk.
Her rammer stort vejrskifte
I løbet af torsdagen indikerer de seneste prognoser dog, at en front vil trække op over den vestlige del af landet og en overgang forstyrre det ellers pæne sommervejr med lidt regn.
Med andre ord gælder det om at nye solens stråler, mens de skinner ned på os.
Læs også
Man ved jo aldrig, hvor længe der går, før de vender tilbage igen.