Forside Nyheder Han overlevede togulykken i 2017: ”Jeg er meget i tvivl...

Han overlevede togulykken i 2017: ”Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt signalet tændte rettidigt”

Togulykke
Presse-fotos.dk

Overlevende fra togulykken stiller spørgsmål til sikkerheden efter ny ulykke samme sted.

Lige nu læser andre

En landsby i Sønderjylland er igen ramt af sorg efter en ulykke, der trækker spor tilbage til en sommerdag i 2017.

Fredag mistede en 60-årig kvinde livet, da et tog kolliderede med en gylletransport i Bjerndrup.

Samme overskæring var for seks år siden rammen om en dramatisk hændelse, hvor en traktor med tipvogn blev ramt af et tog og endte på taget.

Dengang slap føreren, Mads Friedrichsen, med livet i behold, men han var allerede da i tvivl om, hvorvidt lyssignalet fungerede som det skulle.

”Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt signalet tændte rettidigt,” siger han i dag og understreger, at han aldrig tidligere havde overset signalet, før ulykken fandt sted.

Læs også

Det siger han ifølge Ekstra Bladet

Hans mistanke er siden kun blevet styrket. For i juli i år blev en 24-årig mand, som Friedrichsen kendte godt, dræbt i en lignende ulykke i en af områdets overskæringer uden bomme.

Og ifølge flere lokale er oplevelser med uforklarlige signalfejl ikke usædvanlige.

Tobias Schlaikjer Hansen, bror til den 24-årige, har fortalt om en hændelse, hvor en ansat oplevede signalet først blinke, da bilen allerede befandt sig på skinnerne, hvorefter toget passerede umiddelbart efter.

Ingen anbefaling for forbedring af sikkerheden

Læs også

Havarikommissionens rapport om 2017-ulykken nævner ganske vist traktorførerens observationer, men den fem sider korte gennemgang indeholder ingen anbefalinger til forbedring af sikkerheden.

Ingen omtale af bomme eller tiltag på vejene mod overskæringen, hvilket Friedrichsen har undret sig over.

Klaus Jensen, leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, oplyser, at omstændighederne ved både ulykken i 2017 og ulykken den 5. juli vil blive inddraget i den igangværende undersøgelse af fredagens tragedie.

For Friedrichsen er det uforståeligt, at erfaringerne fra dengang ikke udløste konkrete handlinger:

”Jeg synes, det er forfærdeligt. Jeg kom heldig fra det og har det fint i dag. Men det burde virkelig have været en advarsel og nok til, at man dengang havde gjort noget for at forhindre, at det skulle ske igen.”

Ads by MGDK