Fyld tanken til under 10 kroner pr. liter.
Lige nu læser andre
Bilister i Sdr. Bjert og omegn kan se frem til en solid besparelse på brændstof, når byens genåbnede Shell-anlæg fredag den 29. august inviterer til åbningsfest.
I tidsrummet 14.00-17.00 dykker prisen på en liter benzin eller diesel til blot 9,99 kroner. Dermed lander prisen for en liter alm. blyfri benzin for en stund under 10 kroner.
Det er første gang siden april 2020, hvor den officielle listepris for benzin kortvarigt var nede på 9,79 kroner literen.
Er din bilforsikring også alt for dyr? Få et tilbud af findforsikring her. (reklamelink)
Sådan skriver DCC Energi selv i en pressemeddelelse, som Nyheder24.dk har modtaget.
Læs også
”Genåbningen af Shell i Sdr. Bjert har været længe undervejs. For at markere, at DCC Energi nu har overtaget driften, er det en begivenhed, vi gerne vil fejre med bilisterne med billigt brændstof og gaveposer. Det plejer at være et sikkert hit. Så jeg håber og tror, at det også er noget, der appellerer til bilisterne i og omkring Sdr. Bjert,” siger Jesper Gjerstrup, der er chef for mobilitet i DCC Energi, som er energiselskabet der står bag Shell tankstationerne i Danmark.
Forventer pres på trafikken i Sdr. Bjert
Traditionen tro er der udsigt til travlhed og tæt trafik, når Shell tankstationerne markerer festlige lejligheder med billigt brændstof.
Derfor er et erfarent hold af tankpassere klar til at hjælpe bilisterne godt på vej, når det går løs i Sdr. Bjert. Og for at styre trafikken optimalt vil indkørslen til tankstationen blive ensrettet fra sydlig retning af Skamlingvejen under hele åbningsfesten.
”Et godt tilbud på benzin og diesel er stadig noget, der tiltrækker rigtig mange bilister, derfor ændrer vi også lidt på tilkørselsforholdene på dagen,” siger Jesper Gjerstrup og tilføjer:
“Vi ser ofte, at folk holder i kø i flere timer, når vi inviterer til festligheder med stærkt nedsatte priser på brændstof. Så det er vigtigt, at vi har gode folk på plads, der kan dirigere trafikken på stationen, bistå med optankning, dele gaveposer ud og snakke med kunderne.”
Læs også
Ud over at sælge både Shell V-Power og Shell FuelSave brændstof til bare 9,99 kroner literen, vil der også være gaveposer med lidt lækkerier og særtilbud på Shell Card til de første cirka 250 kunder.
Af sikkerhedshensyn sælges brændstof kun til bilens tank. Påfyldning af dunke, mobile tanke og andre beholdere vil ikke være muligt.