Kysset kom bag på landmanden selv.
Lige nu læser andre
Det kom nok bag på mange seere, da Lars pludselig afslørede, at han havde delt et kys med en af kvinderne bag kameraet i ‘Landmand søger kærlighed’.
Selvom episoden fandt sted i privaten, vælger han nu at dele flere detaljer om det øjeblik, der fik ham til at føle sig som en teenager igen.
Det skriver HER&NU.
I det seneste afsnit inviterede Lars til gården i Randers, hvor han bød på hjemmelavet rabarberlikør.
Men drikken var ikke den eneste sødme, der blev delt.
Læs også
Til mediet fortæller han, at der allerede om eftermiddagen opstod noget mere intimt.
“Det skete om eftermiddagen, fordi vi pludselig var alene. Jeg ved ikke engang, om jeg tænkte over, hvad jeg gjorde. Jeg gjorde det bare, fordi jeg mærkede nogle signaler. Jeg gik forbi hende ude i køkkenet, og så kysser jeg hende i nakken, og det blev taget godt imod,” siger han.
Kys på kærestebænken
Hvem kvinden var – Helle eller Gitte – holder Lars tæt ind til kroppen.
Men han afslører, at de efterfølgende tog ud til en af hans såkaldte kærestebænke i landskabet.
“Jeg spurgte hende, om hun ville med ud at se min kærestebænk, og det ville hun meget gerne. Jeg har nogle bænke rundt omkring i landskabet, hvor vi kysser rigtigt,” fortæller han med et smil.
Læs også
Når Lars ser tilbage på episoden, beskriver han følelsen som en rejse til en tid, han næsten havde glemt.
TV 2-stjernen forklarer, at han følte sig som en teenager igen, og at det var den skønneste følelse.