Forside Nyheder Salling deler stor nyhed: Sker i sommeren 2026

Salling deler stor nyhed: Sker i sommeren 2026

Salling Group
Salling Group

Salling beskriver det selv som en drøm, der endelig er gået i opfyldelse.

Lige nu læser andre

Salling har med sine populære og traditionsrige stormagasiner været en central del af Aarhus siden 1906 og i Aalborg siden 1964, og nu føres arven videre på Kultorvet midt i København.

Det oplyser Salling i en pressemeddelelse.

Salling åbner et stort livsstilsunivers med et nøje kurateret udvalg af af de mest succesrige brands og styles inden for mode, sko, skønhed og livsstil.

Med åbningen følger også ambitionen om at tilbyde gæsterne ekstraordinære oplevelser og service.

Salling er kendt for sine internationalt anerkendte Salling Rooftops i Aarhus og Aalborg, og på Kultorvet vil taget på udvalgte dage danne ramme om særlige events og arrangementer – med 360 graders udsigt over København.

Læs også

Som i Aarhus og Aalborg tilføjes også spiseoplevelser i form af en café og bar med både indendørs pladser og udeservering direkte på det stemningsfulde Kultorv.

“At vi med Salling på Kultorvet kan sætte et stort flag midt i København er en drøm, der går i opfyldelse. Vi har længe ønsket at komme tættere på vores københavnske og sjællandske kunder, som allerede besøger os flittigt online. Nu kan vi møde dem ansigt til ansigt og give dem den helt særlige Salling-oplevelse og service,” siger Marianne Bedsted, direktør i Salling.

Åbningen af Salling i København sker i 120-året for grundlæggelsen af nutidens Salling Group, hvor Ferdinand Salling startede på strøget i Aarhus, inden sønnen Hermann Salling overtog forretningen og lagde grundstenene til det, der i dag er Salling Group. 

Salling forventer at åbne i København i sommeren 2026.

Åbningen af Salling på Kultorvet bliver en del af Sallings 120-års jubilæum, som vil blive markeret med oplevelser fordelt ud over hele 2026.

Ads by MGDK