Lokalt kan temperaturen snige sig op omkring 25 grader.
Lige nu læser andre
Der er stadig et pust af sommer i Danmark, og især i de østlige dele af landet kan man torsdag mærke en fornemmelse af sensommervarme.
En lun luftmasse ligger over Østdanmark, og det betyder, at eftermiddagstemperaturerne mange steder vil stige til mellem 22 og 24 grader – og lokalt kan de kortvarigt snige sig op omkring 25 grader.
Særligt det centrale Sjælland eller hovedstadsområdet kan være gode bud på, hvor de højeste temperaturer viser sig.
Sådan skriver DMI.
Selvom det ser varmest og mest solrigt ud mod øst, er det dog ikke, fordi man i vest skal forvente en grå og efterårsagtig dag.
Læs også
Indimellem spredte regnbyger, skal der nok være plads til lidt solskin.
Det er mere temperaturen, som adskiller sig en smule. Mange steder må man nok ‘nøjes’ med omkring 18-21 grader.
Uge 37
Næste uge starter roligt, men hurtigt trækker lavtryk ind fra vest og gør vejret mere ustadigt.
Skyer og perioder med regn eller byger vil præge dagene – dog uden at kulden for alvor sætter ind.
Dagtemperaturerne forventes at ligge mellem 17 og 22 grader, mens nætterne holder sig på 12 til 17 grader – altså lidt varmere end normalt for årstiden.
Uge 38
Læs også
Anden halvdel af måneden begynder med fronter, der byder på skyer, regn og til tider blæst.
Efterfølgende kan der komme opklaring med solstrejf og enkelte byger. Hen mod weekendens slutning er prognoserne mere usikre.
Temperaturerne ventes dog fortsat at ligge på eller en smule over normalen med 15–20 grader om dagen og 10-15 grader om natten.