Emil Martesen
Husker du de nye regler?
Den 1. juli trådte nye regler for hundeavl i kraft. Fra den dag blev det et krav, at både private og professionelle opdrættere skulle tage langt større hensyn til hundenes helbred, når de planlagde avl.
Baggrunden var ønsket om at stoppe en praksis, hvor udseende og mode havde fået lov at fylde for meget.
Det skrev mediet TV 2 tilbage i juni.
Ifølge fødevareminister Jacob Jensen (V) havde det haft alvorlige konsekvenser for dyrevelfærden.
Han udtalte dengang, at hunde i årevis var blevet avlet med fokus på udseende frem for sundhed, hvilket ganske enkelt var uacceptabelt.
Nye krav til tæver og hvalpe
De nye regler betød blandt andet, at hunhunde ikke længere måtte parres, før de havde nået en vis alder. Samtidig blev det fastsat, at en hund kun måtte få et begrænset antal kuld i løbet af sin levetid.
Tidligere havde der ikke eksisteret en nedre grænse, og det havde ført til situationer, hvor tæver blev brugt meget intensivt.
Sundhedskrav til særlige racer
Et andet væsentligt tiltag var de obligatoriske sundhedsundersøgelser hos dyrlægen. Kravet gjaldt især for racer, der i forvejen var kendt for helbredsproblemer, eksempelvis hunde med korte snuder, små kranier eller særlige dispositioner for hjerte- og hofteproblemer.
Formålet var at forhindre, at genetiske sygdomme blev ført videre til nye generationer.
Danmark valgte en anden vej
I modsætning til lande som Norge og Holland valgte Danmark dog ikke at indføre et direkte forbud mod bestemte racer.
Herhjemme blev løsningen i stedet at indføre skærpede regler og øget kontrol frem for at forbyde avlen helt.
Del af en bred aftale
Bekendtgørelsen var en del af den dyrevelfærdsaftale, som et bredt politisk flertal vedtog i februar. Efter en høringsperiode blev reglerne vedtaget og trådte officielt i kraft den 1. juli.
Dermed blev hundeavl i Danmark ført ind i en ny tidsalder, hvor sundhed og dyrevelfærd fik en langt mere central placering end tidligere.
