Nicolai Haugsted
Kan diagnosen og en persons indtægter kædes sammen? Svaret er ja, men ikke som du tror.
Det kan godt være, at unge med ADHD og adfærdsforstyrrelser har det sværere i skolen og på arbejdsmarkedet. Men deres diagnoser er ikke i sig selv årsagen til lavere indkomst som voksne – det er i højere grad konsekvenserne, der følger med.
Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Oulu Universitet i Finland, hvor forskere har analyseret data fra næsten 9.500 personer født i 1986. Da deltagerne var 16 år, blev deres ADHD- og ODD-symptomer (oppositional defiant disorder) vurderet gennem forældrebesvarelser, og oplysninger om blandt andet indkomst, uddannelse og psykiatriske diagnoser blev efterfølgende indhentet via nationale registre.
Ingen direkte sammenhæng – men tydelig indirekte effekt
Forskerne fandt ingen direkte statistisk sammenhæng mellem teenage-symptomer på ADHD og ODD og lavere voksenindkomst. Til gengæld viste studiet en markant indirekte effekt – især når begge diagnoser optrådte samtidig.
Personer med både ADHD og ODD tjente i gennemsnit 25 procent mindre i voksenlivet som følge af lavere uddannelsesniveau. Herudover blev en gennemsnitlig lønforskel på 18 procent tilskrevet andre psykiatriske lidelser.
En mere nuanceret forståelse
Det overordnede budskab fra forskningen er opmuntrende: Det er ikke diagnosen i sig selv, der afgør ens økonomiske fremtid. Derimod er det strukturerne omkring – fx støtte i uddannelsessystemet og adgang til mental sundhed – der har afgørende betydning.
Ifølge forskerne kan de nye resultater være med til at bryde med stigmatisering og skabe en mere realistisk forståelse af, hvordan unge med ADHD og ODD klarer sig i voksenlivet. Med rette støtte og forståelse er der ikke noget, der forhindrer dem i at opnå et almindeligt arbejdsliv.
