Kamille Isaksen
Forsker understreger, at vi ikke ikke er i mål.
Målinger fra DMI viser, at ozonlaget over Arktis i 2024 nåede det højeste niveau i mange år.
Alligevel advarer forskere mod at tro, at ozonkrisen er løst.
“Vi er på rette vej, men vi er langt fra i mål,” siger Helge Jønch-Sørensen, der er ozonforsker ved DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning.
Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) ventes ozonlaget over den nordlige halvkugle først at være genskabt omkring 2040 – og over Antarktis først omkring 2060.
Det oplyser DMI i en pressemeddelelse.
Global succes – men langsom heling
Siden verdens lande i 1987 indførte et forbud mod ozonnedbrydende stoffer gennem Montreal-protokollen, er udledningen reduceret med 99 procent.
Det har stoppet udviklingen af nye huller i ozonlaget og vendt en faretruende kurs, der truede alt liv på jorden.
Alligevel vender et stort hul over Antarktis tilbage hvert år, og ozonlaget heler langsommere, end mange havde håbet.
Rekord skyldes vejret – ikke mirakelkur
At ozonlaget over Arktis i år er målt tykkere end længe, skyldes primært vejrfænomener: varmere temperaturer i stratosfæren – det lag af atmosfæren 10–50 km over jorden, hvor ozonlaget befinder sig – og transport af ozonrig luft fra troperne.
“Det er en glædelig måling, men den afspejler først og fremmest usædvanlige forhold i atmosfæren. Vi kan ikke konkludere, at ozonlaget allerede er reddet,” understreger Helge Jønch-Sørensen.
Internationalt samarbejde virker
Uden Montreal-protokollen ville verden i dag stå over for millioner af ekstra tilfælde af hudkræft om året og en voldsom acceleration af den globale opvarmning – da de ozonnedbrydende gasser også er kraftige drivhusgasser.
“Historien om ozonlaget er et stærkt bevis på, at internationalt samarbejde virker. Nu handler det om at fastholde kursen – også i kampen mod andre drivhusgasser,” siger Helge Jønch-Sørensen.
